trees.png
uk1.jpg
skygge-topleft.jpg

Nyheder

  1. 03.05.2011
  2. Prisregulering

  3. Den væsentligste årsag er, at verdensmarkedets pris på kaffe er stegt markant det senate år. Siden juni 2010 er priserne i gennemsnit steget 80%, hvilket er en stigning af historisk format.

    Årsagen til verdensmarkedets himmelflugt skal findes flere steder. Øgede udgifter til transport pga. stigende oliepriser, større økonomisk spekulation i kaffe samt et mindre udbud af kaffe globalt set. På børsen i New York kendes den globale kaffepris som "The C Index", og børsmæglerne har tilsyneladende mere indflydelse på kaffeprisen, end både bønderne, der dyrker kaffen, eller os der sælger den datail og engros.


    Hos Dansk Supermarked er priserne eksempelvis steget med 25-40%. Og Merrild, som er blandt Danmarks største kaffeproducenter, melder også om voldsomme reguleringer - hvor en pose før stod til fx 30kr., koster den nu 50-60kr.

    Internationale prognoser spør desværre, at priser ikke er på vej til at stabilisere sig eller falde indenfor en overskuelig fremtid.


    Just Coffee vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores kaffe eller med den økologiske certificering. Vi vil heller ikke gå på kompromis med princippet om, at bønderne, som dyrker kaffen og plukker, renser og pakker den, stadig får en retfærdig pris for deres arbejde og nogle ordentlige vilkår for deres familier og lokalsamfund.


    Nogle konkrete eksempler her fra Just Coffee illustrerer råvarernes prisstigning tydeligt: I 2010 har vi betalt 2,15$/pund Nicaragua kaffe, som vi nu betaler 3,24$ for. Et andet eksempel er vores Honduras kaffe, som i 2010 kostede os 1,91$/pund, men som nu koster os 3,17$.


    Vi har ladet vores kaffer stige 20-30%, og vi håber på ikke at skulle regulere dem yderligere det næste år.

    Selvom vi ikke lader vores kaffe stige med 80-100%, som det sker mange andre steder, så kan du altså stadig forvente den samme kvalitet af vores kaffe, og de samme sociale og miljømæssige krav til os selv og vores leverandører som sædvanligt.


    Med venlig hilsen

    Just Coffee

facebook2.jpg

Køb vores kaffe

statskontrolleret.jpg
skygge-topright.jpg
bund.png

Indstillinger for cookie-samtykke