En frugtig kaffe med karamel-agtig sødme. Den er samtidig frisk og syrlig med noter af abrikos, kanel og appelsin. Kaffen kommer fra kooperativet Sopacdi, der ligger ved Lake Kivu i DR Congo.Området er velsignet af smuk natur og rige ressourcer. Regionen er plaget af krig og ustabilitet, som har drevet mange på flugt fra deres hjem.Just Coffee har valgt at donere overskuddet fra salget af deres Congo Kaffe til Dansk Flygtningehjælp, som arbejder i DR Congo med at hjælpe og beskytte de internt fordrevne flygtninge.